Dukken
Det
var en dejlig sensommerdag. Luften var lun, men den varslende stadig efterårets
komme. Hun var på vej i børnehave, med sin dukke under armen. Hun var glad for
den, og syntes, at den var fin og speciel. Den lignede ikke andre dukker, idet den
havde sort hud, hvilket netop gjorde, at den adskilte sig fra alle de andre
dukker. Hun kom ind i børnehaven klar
til en ny dag fuld af leg og glæde. Solen skinnede, så børnene skulle være
udenfor, men det havde hun heller ikke noget imod, for dukken ville have godt
at lidt frisk luft. Hun gik tur med den, madede den og legede fint. Der var
også andre børn der havde deres dukker med, så dem legede hun sammen med. Det
blev frokosttid og både børn og pædagoger gik ind for at spise. Hun havde som sædvanligt sin røde lego-madkasse med, hvori der, som altid lå rugbrødsmadder.
Børnene spiste deres madpakker, og med fyldte maver og energibudgetter, var de
alle klar til at lege igen. Vejret var nu blevet lidt koldere så legen
fortsatte indenfor. Dette var også helt fint for pigen, for det var varmere
indenfor. De fleste af de børn hun havde leget med tidligere var nu gået videre
til andre lege, og der var nu kun en pige tilbage, men det var fint, for de to
piger hyggede sig sammen med hinanden og deres dukker. De legede fint sammen og
alt var fryd og gammen. Der var dejligt varmt og sensommereftermiddagens lys
strømmede ind gennem vinduet. De to piger sad i gangen ovenpå og legede og
lyset der strømmede ind, kom fra vinduet inde i mødelokalet, hvorfra døren stod
åben.
På
et tidspunkt kom to andre børn, en lys dreng og en mørk pige, over til de to
legende piger. De kiggede misbilligende på den mørkhudede dukke, og den mørke
pige spurgte så: ”Hvis dukke er den sorte?”. De to piger kunne mærke at der var
noget under opsejling, og derfor skyndte pigen med den lyse dukke sig at sige:
”Det er i hvert fald ikke min dukke”. Pigen med den mørke dukke syntes at det
var noget mærkeligt noget at sige, og sagde stolt: ”Det er min dukke”. Hun var
glad for den, og syntes at den var sød og flot. Straks begyndte de andre børn
at drille hende, også hende der før havde været med til at lege med dukken. De
sagde en masse grimme ting, såsom at den havde en grim farve, og så stillede de
hende spørgsmål om, hvorvidt hun havde glemt at vaske den. Pigen blev meget ked
af det, og græd da hendes forældre hentede hende. Sagen var nemlig den, at det
ikke var første gang hun blev drillet med sin dukke. Derfor valgte hendes
forældre også at tage en snak med pædagogerne om det, og de lovede så, at de
ville tage en snak med de andre børn og deres forældre.
Af: Marlene Ginge Skov
Ingen kommentarer:
Send en kommentar