Lus og lange lokker

Lige efter sommerferien, begynder 18 nye børn i børnehaveklassen. Alle børnene er særlige, men en af drengene er helt særlig. Han er en vaks lille blond dreng på fem år, der gerne vil være atomfysiker, når han bliver stor. Han er en dreng, der har rigtig svært ved at deltage i forsamlinger med andre børn. Han har svært ved at sidde stille og lytte. Allerede første dag, i første lektion, bliver han sendt ud fra samlingslokalet, fordi han larmer så meget, at ingen kan koncentrere sig om andet end ham. Han kommer ud til sit eget bord i klassen, hvor han kan sidde og tegne, det har han det tilsyneladende fint med.

http://www.theguardian.com/teacher-network/2012/sep/06/solution-based-approach-behaviour-management-schools

Denne dreng har endvidere svært ved at omgås andre børn og kan ikke gå forbi nogen, uden at slå, nive, kradse eller lignende. I anden uge af skoleåret, er der national luse-dag, det er en fredag og alle børn skal kæmmes af deres forældre efter skole. Den efterfølgende mandag, bliver der ikke talt ret meget om det med lusene. Der var en enkelt pige, der havde lus, og hendes forældre har taget hånd om problemet.Senere samme mandag, har børnehaveklassen idræt på nogle udendørsarealer, 15 minutters gang fra skolen. Både til og fra skolen, går børnene i gå-række. Det, at gå i gå-række, er en udfordring for den lille dreng, og det ender med at jeg som voksen, må gå med ham i den ene hånd. Han kan ikke forstå at han skal holde i hånd og kradser mig derfor inde i hånden og på armen. De har idræt, og der er ikke de store konflikter. Men da det er tid til at samle børnene og danne gå-række, for at gå tilbage til skolen, begynder en pige med langt hår at græde. Hun er gå-makker med den helt særlige dreng. ”Hvad skete der? ” spørger jeg. ”Han hev mig i håret!” græder pigen. Jeg spørger drengen, hvorfor han dog hev hende i håret?  han svarer meget overrasket: 

"Jeg skulle jo bare se om hun havde lus!"

Skrevet af Julie

Vandpolo – En fortælling af Line K.

Den 20-årige Anna var på et udlandsophold på den spanske turist ø, Gran Canaria. Hun arbejdede på et hotel, som en del af et entertainment team, hvor hun arbejdede i ”Mini Club”, der fungerede som en form for fritidshjem for hotellets gæster i alderen 4-14 år. I løbet af dagen stod hun for en række aktiviteter, som for eksempel bueskydning, mini golf og petanque.

En tirsdag formiddag gik Anna den velkendte tur rundt om hotellets pool for at tilkalde børn, som skulle være en del af den næste aktivitet, nemlig vandpolo. Det var en solrig, varm dag og alle gæsterne omkring poolen, så glade og tilfredse ud, og smilte høfligt til Anna, som hun gik sin runde om poolen. Da vandpolo skulle starte, havde Anna kun fået indsamlet to drenge til at spille, men hun valgte, at de alligevel skulle sætte aktiviteten i gang. Fordi de kun var to drenge, blev kampen en mod en. Anna kunne godt se, at den ene dreng var noget større end den anden, men hun gav spillet en chance, for drengene havde jo meldt sig og ville gerne spille.

Anna giver et pift i sin fløjte, og spillet er i gang. Den større dreng, der hedder Peter, får hurtigt scoret en del mål og den anden dreng, Samuel, virker hurtigt opgivende og frustreret over, at han knap nok rører bolden. Efter en del flere scoringer fra Peter, er Samuel nu så frustreret, at han ikke ved hvad han skal stille op. Det næste der sker, går meget hurtigt. Samuel har endelig fået fat i bolden, men da Peter igen snupper den ud af hånden på ham, bliver det for meget for Samuel. Han springer ud efter Peter og begynder skrigende og grædende at slå, kradse og sparke ham. Anna farer ud i vandet, hvor spillet foregik, og får adskilt de to drenge, der nu begge er begyndt at slå fra sig. Der kommer andre voksne til, som hjælper med at holde de to drenge adskilt. Anna, der holder fast i Samuel, forsøger at holde ham og få ham til at falde ned igen, men forgæves. Han stormer væk fra poolen og gemmer sig bag ”Mini Club” klubhuset. Peters forældre er i mellemtiden kommet for at trøste Peter, og Anna forklarer dem situationen og prøver at lette den trykkede stemning, der er opstået.

http://www.youtube.com/watch?v=04xs-Q-Wbpg

Anna finder Samuel bag klubhuset. Han er ked af det, vred og frustreret, så Anna starter forsigtigt en samtale med ham om hvad der er sket, hvordan det kunne være undgået og hvad hun kunne gøre for at den næste aktivitet ikke også endte sådan. Lige så stille falder Samuel ned igen, og får sat egne ord på episoden. Anna spørger Samuel, om de ikke skal finde hans forældre og fortælle dem om, hvad der er sket, men Samuel udtrykker, at de nok har travlt med at sole sig ved poolen.

Efter episoden, der har forskrækket Anna meget, fortsættes dagens næste aktiviteter og et par dage senere ser Anna, at Samuel og Peter igen deltager i samme aktivitet, men denne gang uden komplikationer.

Dukken

Det var en dejlig sensommerdag. Luften var lun, men den varslende stadig efterårets komme. Hun var på vej i børnehave, med sin dukke under armen. Hun var glad for den, og syntes, at den var fin og speciel. Den lignede ikke andre dukker, idet den havde sort hud, hvilket netop gjorde, at den adskilte sig fra alle de andre dukker.  Hun kom ind i børnehaven klar til en ny dag fuld af leg og glæde. Solen skinnede, så børnene skulle være udenfor, men det havde hun heller ikke noget imod, for dukken ville have godt at lidt frisk luft. Hun gik tur med den, madede den og legede fint. Der var også andre børn der havde deres dukker med, så dem legede hun sammen med. Det blev frokosttid og både børn og pædagoger gik ind for at spise. Hun havde som sædvanligt sin røde lego-madkasse med, hvori der, som altid lå rugbrødsmadder. Børnene spiste deres madpakker, og med fyldte maver og energibudgetter, var de alle klar til at lege igen. Vejret var nu blevet lidt koldere så legen fortsatte indenfor. Dette var også helt fint for pigen, for det var varmere indenfor. De fleste af de børn hun havde leget med tidligere var nu gået videre til andre lege, og der var nu kun en pige tilbage, men det var fint, for de to piger hyggede sig sammen med hinanden og deres dukker. De legede fint sammen og alt var fryd og gammen. Der var dejligt varmt og sensommereftermiddagens lys strømmede ind gennem vinduet. De to piger sad i gangen ovenpå og legede og lyset der strømmede ind, kom fra vinduet inde i mødelokalet, hvorfra døren stod åben.

http://www.youtube.com/watch?v=jL9B0DBKAaM

På et tidspunkt kom to andre børn, en lys dreng og en mørk pige, over til de to legende piger. De kiggede misbilligende på den mørkhudede dukke, og den mørke pige spurgte så: ”Hvis dukke er den sorte?”. De to piger kunne mærke at der var noget under opsejling, og derfor skyndte pigen med den lyse dukke sig at sige: ”Det er i hvert fald ikke min dukke”. Pigen med den mørke dukke syntes at det var noget mærkeligt noget at sige, og sagde stolt: ”Det er min dukke”. Hun var glad for den, og syntes at den var sød og flot. Straks begyndte de andre børn at drille hende, også hende der før havde været med til at lege med dukken. De sagde en masse grimme ting, såsom at den havde en grim farve, og så stillede de hende spørgsmål om, hvorvidt hun havde glemt at vaske den. Pigen blev meget ked af det, og græd da hendes forældre hentede hende. Sagen var nemlig den, at det ikke var første gang hun blev drillet med sin dukke. Derfor valgte hendes forældre også at tage en snak med pædagogerne om det, og de lovede så, at de ville tage en snak med de andre børn og deres forældre.

Af: Marlene Ginge Skov

Drengen – En fortælling

Da jeg var i børnehave

I tiende, som praktikant jeg lave

Leg, sjov og ballade.

Her mødte jeg en speciel dreng

Der anderledes reagerede på andres leg

Hans voldsomme adfærd ramte hårdt

Og endte tit i noget vældig lort

Han nev, kradsede og slog

Som om han ikke havde nogen ro

Kontaktpædagogen strammede garnet

Og tog en snak med barnet

Barnet følte sig som i et bur

Og stødte ofte mod en mur

Han følte sig ikke som nogen haj

Men vidste godt det var den gale vej

Drengen fortsatte sin voldsomme adfærd

Så turen med mor og far var det værd

De forstod ikke en meter

Og mente at han havde mange kvaliteter

Pædagogen troede på han havde kvaliteter

Og det ville række mange meter

Dog skulle de arbejde med ”Peter”

Og tackle alle hans problemer

Mor og far ville ikke arbejde med Peter

Så det rakte ikke mange meter

Han nev, kradsede og slog

Og fandt stadig ingen ro

Jeg ville så gerne hjælpe Peter

Men kunne ikke rumme alle hans problemer

Så jeg fokuserede på hans kvaliteter

Og legede med ham i mange meter

Leg, sjov og ballade

I tiende, som praktikant jeg lave

I dejlig sommer og sol

I en lækker gyngestol

Peter legede med larver

Som han malede i mange farver

EN glad og tilfreds dreng

Som dansede rundt i ring

Af: Heidi Sørensen