.

Juniorklubben er et fritidstilbud til børn fra 4. til 7. klasse, her er tilknyttet fem pædagoger og den holder åbent i tidsrummet 12.30-16.30. Det er et tilbud hvor børnene, under opsyn, har mulighed for at være sammen med deres skolekammerater efter skole.  Kreative udfoldelser som maling, tegning, modellering og meget andet, finder sted i klubbens værksted. I boldrummet bliver der spillet fodbold, hockey og høvdingebold. I det mørkt belyste drengerum, er der plads til mandehørm med bordfodbold, computere, airhockey og billard. Det lyserøde pigerum indbyder til tøsesnak, udklædning, videospil, dans og musik. Der er en sund opdeling i forhold til drenge- og pigerummene, da alle er velkomne i begge rum. I fællesrummet er der computere med populære spil, endvidere indeholder det et køkken, en sofagruppe, et stort spise/arbejdsbord, hyggelige sækkestolsgrupperinger og reoler fyldt til randen med diverse spil og bøger. Udenfor ligger boldbanerne, her får børnene ofte 

brændt en masse energi af, når de blandt andet spiller rundbold og fodbold. Ude i den tilknyttede skolegård er der basketball-net, legepladser og klatrestativer. Der foregår også aktiviteter uden for huset, det kan være ture til svømmehallen eller indkøbscenteret. Desuden har juniorklubben en ’forslags-postkasse’, som børnene kan komme sedler med idéer til aktiviteter i.

Det er en varm sensommerdag i september, hvor solen allerede fra om morgenen har skinnet fra en skyfri himmel. Det ses i de stille trætoppe og på skolens flag, at vinden ikke rører på sig i dag. Pædagogen Anders, en stabil fyr på 42 år med mørkt hår og fuldskæg, møder ind tidligt denne morgen, kl. 06.30, da der er en masse praktiske gøremål, der skal nås inden børnene får fri fra skole. Som altid glæder Anders sig til at se alle børnene og han skal i denne uge i gang med et nyt projekt om IT, hvor han vil finde ud af hvilke muligheder, der er for at udvikle børnenes kompetencer i arbejdet med tablets. Idéen om indkøb af tablets, er kommet, fordi et af børnene har ytret ønske om det i ’forslags-postkassen’. Anders har i den forbindelse sin Samsung tablet med på arbejde. Han vil vise børnene hvordan den fungerer til spil, og se om tablets kunne være en brugbar investering for klubben.

Over middag samme dag møder Jakob ind, han er pædagogmedhjælper i juniorklubben. Jakob er en ung fyr på 29 år, der bruger meget tid i fitnesscenteret og godt kan lide at være med på den nyeste mode. Han er i vældig godt humør og har i forbindelse med IT projektet taget sin iPad med. Anders og Jakob sætter sig og kigger lidt på de to tablets og snakker om, hvilke fordele og ulemper der er ved dem. Inden de bliver færdige med snakken, møder flere af børnene ind. 4. klasserne har fået tidligt fri, og Mads på 10 år lytter interesseret med i snakken om tablets ovre fra sofaen i fællesrummet. Nu udvikler snakken sig til en diskussion om hvilken tablet der er bedst. Jakob konstaterer at hans iPad er meget mere tjekket end Anders’ Samsung, og tilføjer at Apple produkter er lig med kvalitet og god stil. Anders føler sig, efter den større diskussion, mere eller mindre tvunget til at indrømme at Jakob nok desværre har ret. Kun Anders bemærker Mads ovre i sofaen, men da han intet siger, tænker han ikke videre over det. 

Anders kalder børnene til sig og forslår, at de børn som har lyst, kan gå sammen to og to, og skiftevis prøve at spille på de to tablets, og i øvrigt vil have mulighed for det de næste par dage. Han nævner også, at hvis man har en tablet derhjemme, vil det være en god idé at tage den med dagen efter, så alle kan prøve at spille sammen. Mads spørger om han må låne Jakobs iPad og det må han selvfølgelig gerne.

I den seneste tid har Mads været meget fraværende, og når han har været i Juniorklubben, har Anders lagt mærke til, at han har været meget provokerende og ligefrem voldelig. Til pædagogernes store overraskelse, spørger Mads pænt Maja fra hans klasse, om hun vil være med til at spille på Jakobs iPad. Det vil Maja gerne.

Anders ved at Mads har det svært derhjemme, fordi han har en handicappet lillesøster på 7 år. Hun har altid siddet i kørestol og skal have hjælp til alt, derfor bruger forældrene meget af deres tid og opmærksomhed på hende og ofte bliver Mads tilsidesat. Forældrene er selv klar over problemet, men kan ikke finde redskaber til at løse problemet. De har flere gange, i den senere tid, været til skole-hjem-samtaler fordi Mads er begyndt at udvise en voldsom adfærd. Han er begyndt at slå fra sig og provokere de andre børn, både i skolen og i juniorklubben. Man har aftalt at alle disse episoder skal skrives ned og videregives fra pædagogerne til forældrene.

Mads og Maja sidder stille og snakker om spillet på Jakobs iPad. Mads fortæller at han har en magen til derhjemme og i forvejen godt kender spillet. Maja fortæller stolt at hun lige har fået en Samsung tablet ligesom Anders’ i fødselsdagsgave, og at hun skal have den med i klubben i morgen. Mads stirrer på hende og siger at Samung er vildt dårlig og at det kun er iPad, der dur. Maja bliver ked af det og siger, at Samsung er lige så god som iPad, og at det bare er et andet mærke. Mads skubber til hende mens han råber ud til de andre børn i rummet, at Maja har fået en taber tablet i fødselsdagsgave og at det er fordi hun er fattig. Maja, en køn pige, der i øvrigt kommer fra en helt almindelig og velfungerede familie, begynder at græde og løber ned i pigerummet.

Både Anders og Jakob overhører konflikten og beslutter hurtigt for at dele sig. Jakob griber fat i Mads og Anders løber efter Maja. Jakob siger til Mads, at sådan siger man altså ikke til andre om deres ting, og at man i hvert fald slet ikke skal skubbe. Mads ser forvirret op på Jakob og forklarer, at han jo bare sagde det samme til Maja som Jakob havde sagt til Anders. Jakob kigger på Mads og siger at han ikke skal blande sig i det de voksne taler om. Han siger vredt til Mads, at nu bliver de nødt til at skrive hjem til hans forældre omkring hans opførsel og at det kan være at han slet ikke må komme i juniorklubben mere.

Mads løber sin vej.